Svendeøl 50 cl, Økologisk

Svendeøl 50 cl, Økologisk

Du skal være logget ind for at kunne lave bestillinger

Vores svendeøl er en klassisk bock øl på 5,3%. Øltypen bock har rødder i Tyskland, og er en stærk undergæret lagerøl. I en god bock kan man virkelig smage de forskellige råvarer, derfor har vi brygget vores svendeøl med de bedste økologiske råvarer, så den gode smag af bock virkelig kan træde frem. Udover økologisk bygmalt og humle har vi tilsat rønnebær og anis, hvilket giver øllen et pust af friskhed. Øllen har en smuk ravgylden farve og et lag af hvidt vedholdende skum på toppen. Vi anbefaler vores svendeøl til lettere kødretter, smørrebrød samt frokostbordet.

Vores svendeøl er brygget og navngivet med udgangspunkt i en af de øl, man fandt i optegnelserne for øl beholdningen på Øm kloster. Her stod det angivet, at klosteret rådede over 20 tønder svendeøl. Dette øl blev brygget på klostrets bryggeri af munkene selv. Svendeøl havde en moderat styrke, og blev drukket i hverdagen til alle måltider.

Vi har brygget vores Svendeøl med respekt for cisterciensermunkenes udbredelse af ølbrygningen i Europa. Vi har dog selvfølgelig tilpasset den til nutidens krav om ensartet kvalitet og en friskhed i smagen.

 

Vi sælger svendeøl på 50cl flaske. 


I dag kan ruinerne af det fordums store kloster besøges.
info: www.klostermuseet.dk

Produktets tags

Der er ingen tags registreret.

Mine tags

Følg Klosterbryggeriet

@klosterbryggeriet